|
|
Her har du nogle nogle af de gode, sjove, spændende, skæve minder fra 2009 ... der sker nok snart noget nyt J
Og her er så "lidt af hvert" i 2009 ... det kommer nok snart noget med det liv vi lever ...
Den 24. - 26. juni ville Cecilie og Christian gerne have have en friweekend fra mor og far. Derfor havde de aftalt med MorMor, at hun skulle hente dem i henholdsvis vuggestue og børnehave fredag lige over frokost. Turen gik til Nysted, hvor vi havde nogle særdeles hyggelige dage uden de store aktiviteter. Men til gengæld var det dejligt bare at være sammen. Her kan du se glimt fra de mange gode timer, vi havde både ved "Nr. 7" og på stranden, hvor det endte med at Christian gik i vandet.
Den 29. maj blev Daniel teenager - 13 år og størrelse 43 i sko. Det - altså fødselsdagen - blev fejret Pinselørdag til dejlig brunch, havehygge og superlagkage på Kastanie Allé. Solen skinnede fra en høj klar himmel og i den behagelige varme blev den nye fodbold indviet.
Den 2. og 3. maj var vi så heldige at have besøg af Cecilie, Christian og Ulrich fordi Laura skulle fejre kvindefødselsdag i Søborg. Det var en god beslutning af Laura, fordi det gav mulighed for et døgn med masser af uforpligtende samvær på en anden måde end vi tidligere har prøvet.
Den 15. marts fyldte Inger "noget med 5 forrest i alderen" for sidste gang. I den anledning var børn, børnebørn og de bedste venner inviteret til SøndagsBrunch i Kollektivhuset. Vi tilbragte nogle rigtig hyggelige timer sammen. Let stemning, masser af snak, højt humør og en delikat brunch tilberedt af husets kok "Lange Christian." I sandhed en god oplevelse med mange og milde gaver til dagens smukke fødselsdagsbarn, der med sin udstråling kompenserede for dagens gråvejr, der slet ikke nåede ind i Kollektivhuset! Et stort tillykke til Inger!
Den 22. februar var der dømt Fastelavnsfest i Kollektivhuset. 11 personer var samlet til tøndeslagning, boller, kakao m.m. Uanset Indiske nymfer, Buthanesiske storbønder, eller 70'er flippere, så gik præmien for bedste udklædning til anden side. Adam spillede dog med musklerne på det rigtige tidspunkt ... og blev "KatteDronning." Den 25. januar var vi til "førfødselsdag" hos Cecilie, der rigtigt fylder år den 27. januar. Cecilie fik fejret fødselsdag for første gang i sit liv ved en delikat brunch, hvor også Farfar fra Brabrand dukkede op. Det var nogle rigtig hyggelige timer med det der nu engang også sker i småbørnsfamilier ... alt muligt!
Den 10. januar var en ganske særlig dag. Peter Berg Marker fyldte 75 år ... i rigtig fin stil. Vi tog til Bornholm allerede om fredagen, hvor vi nød turen rundt på Bruno's fødeø, udsigten fra Hotel Fredensborg og gourmetmiddagen på hotellet om aftenen. På selve fødselsdagen var der inviteret til Rønne Bowlingcenter, hvor alle baner var lejet til en stor turnering for hele selskabet. Efter en intens konkurrence nød vi en dejlig 3 retters middag i de tilstødende lokaler. Dagen sluttede med kaffe med meget, meget mere hjemme i privaten. - I sandhed en rigtig god dag for os ... og for fødselsdagsbarnet.
|
Denne side sidst opdateret:
2020-02-16 09:30 |